T: +45 82 82 81 81

ansoegning@universadvokater.dk

Mail din ansøgning til ansoegning@universadvokater.dk - som Word- eller pdf-fil.

Du kan ikke sende ansøgningen pr. brevpost eller aflevere den personligt. Henvendelse kan heller ikke ske telefonisk.

Du skal som minimum være godt i gang med 1. års bachelor og skal som minimum have 18 måneder tilbage af kandidatstudiet. Og så skal du kunne møde ind på vores kontor i Aarhus.

Vi får mange ansøgninger, så det er en god idé at give ansøgningen en ekstra tanke og overhaling, inden du trykker SEND.

Bilag og links

Ud over selve ansøgningen bør du bl.a. overveje at vedhæfte

  • dit CV
  • relevante karakterudskrifter
  • relevante anbefalinger/udtalelser
  • et foto (hvis du har et, som du synes viser, hvem du "er")

Overvej også om du i ansøgningen eller CV'et skal indsætte (aktive) links fx til profiler på LinkedIn eller Facebook.

Proceduren

Når vi har modtaget din ansøgning, bliver den grundigt læst.

Måske modtager du umiddelbart derefter et høfligt afslag, fx fordi vi skønner, at du ikke har en af de profiler, vi søger, eller fordi vi allerede har mange på samme trin som dig på "venteliste".

Ellers bliver du indkaldt til en samtale på vores kontor. Inden en eventuel ansættelse aftales, vil du blive inviteret til yderligere en samtale. Vi forventer, at du har forberedt dig grundigt til samtalerne.

Tiltrædelse sker i givet fald inden for alt fra et par dage til et par måneder.

Dudal Webdesign